Over 20 forskellige aktiviteter

I Rømø Lege- og Labyrintpark finder du et væld af sjove, spændende og udfordrende muligheder for at slippe legebarnet fri.

Også konkurrencegenet er der gode muligheder for at få afprøvet. Der er masser af fornøjelige aktiviteter, som retter sig både mod børn og voksne i forening.

I Rømø Lege- og Labyrintpark kan du også sætte dine kolleger stævne med en teambuildingdag, hvor I bliver rystet godt sammen med både mentale og samarbejdsmæssige udfordringer.

I Rømø Lege- og Labyrintpark kan du invitere hele familien til en hyggedag, fødselsdag eller aktivitetsdag.
Tag madpakkerne med. Vi har mange borde/bænkesæt, som I må flytte rundt på.

Kuglespil

Mange spændende oplevelser

Masser af småspil

I Rømø Lege- og Labyrintpark er der mange spil, som kræver samarbejde for at kunne løse opgaverne.

  • puslespil i XXXL
  • Tangram i XXXL
  • udendørs bordtennis
  • kryds & bolle
  • tårnet med huller
  • skak
  • 4 på strive i XXXL

 

Den Store Labyrint

Parkens Store Labyrint ligner med sine 5 tårne en borg fra Middelalderen. Brug tårnene til at skaffe overblik og din hukommelse til at finde de 8 poster, som er skjult i Danmarks sjoveste labyrint.
Du vil også kunne finde 8 POKÉMON figurer, som gemmer sig forskellige steder.

Kapløbslabyrinten

En duel på hurtighed, snilde og vilje. Hvem kommer hurtigst igennem to identiske labyrinter i kamp med tiden? Når klokken lyder, er du enten vinder eller taber.
Du kan også lave aktiviteten som et stafetløb. Når klokken ringer må den næste i rækken løbe. Det hold der kommer først igennem har vundet.

 

Edderkoppen

En sjov aktivitet, hvor man kan lege " jorden er forgiftet", fangeleg, tik eller bare bruge fantasien. Edderkoppen er formet som et edderkoppespind med mange forskellige veje, som kræver balanceevne, styrke og smidighed.

 

Angry Bird

Med en kæmpe slangebøsse skal du forsøge at ramme plet med store tennisbolde. Vi har placeret 5 åbne plastiktønder i jorden, som du skal forsøge at ramme. Der er både en voksen- og en børneslangebøsse.

 

Lille Labyrint

For de mindste er der også en labyrint. Her skal børnene, med et kort i hånden, finde 4 billeder med dyr eller motiver fra Rømø. Kortet har 8 dyr, så der er 4 falske billeder.

Røme Lege- og Labyrintpark
Tarzanbane
Spisning af medbragt mad
Angry Birds

Skak

SMÅSPIL

  • 4 på stribe
  • Agry Bird
  • Fodboldspil
  • Fodboldpool (NYHED)
  • Keglespil
  • Krolf
  • Kryds og bolle
  • Kuglespil
  • Puslespil
  • Pyramidelabyrint
  • Vendespil